Min baggrund

Hvem er jeg?

Mit navn er Lone Hauervig.  Jeg er født i 1958, er gift og har 2 børn, 2 bonusbørn samt en flok skønne børnebørn. 

Jeg startede Sydjysk Parterapi i 2004 og har haft mange par, familier, sammenbragte familier, unge mennesker og individuelle klienter igennem min klinik her på Skodborghusvej 4 i Vejen. Desuden har jeg arbejdet med familier, som har haft udfordringer i forhold til konflikter.

Jeg har været igennem en skilsmisse, har været igennem udfordringer i mit eget parforhold, været alenemor, fundet sammen med min mand, er bonusmor til 2 bonusbørn, lever i en sammenbragt familie, mine børn fik en ny kvinde ind i deres liv via deres far, så jeg ved også hvad det vil sige at være biologisk mor, med de følelser der følger med i den forbindelse.

I forhold til mit eget liv har jeg haft en del udfordringer, som jeg har lært meget af. Jeg har bl.a. i løbet af min uddannelse som familieterapeut arbejdet rigtig meget med mig selv og ved at det kan være en sej proces at komme igennem, men skønt når man er ude på den anden side.

Søgeresultater Webresultat med undersidelinks  Dansk PsykoterapeutforeningJeg er uddannet familieterapeut – først et basisår og derefter en 4-årig uddannelse fra Systemisk Institut for Familieterapi (S.I.F.). Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Desuden har jeg taget efteruddannelse som stressvejleder på Center for Stress samt som konfliktmægler (mediator).

lone hauervig

DERUDOVER HAR JEG:

været frivillig i Kolding Selvhjælp – haft samtaler med unge, voksne og familier (var i den forbindelse med til at opstarte en gruppe for kvinder, som var berørt af fyrværkeriulykken i Seest i Kolding i 2004)

været frivillig i Kolding Krisecenter for voldsramte kvinder

haft samtaler med børn og unge der har mistet eller på andre måder har haft det svært

været ansat som konsulent i et projekt (Fra udsat til ansat) i ca. 2 år hvor formålet var at styrke arbejdspladser i den private og offentlige sektor, til at tage imod de mest udsatte grupper i samfundet.

Book en tid til samtale