Samlivstjek

parterapi

Jeg har haft praksis siden 2004 og min erfaring er, at alt for mange går alt for længe og har det dårligt i parforholdet.

Savnet af nærvær, dårlig kommunikation, manglende samarbejde, afstand på det følelsesmæssige, fysiske og seksuelle område, kommer til at fylde meget.

At bevare et godt parforhold er hårdt arbejde for begge parter og fordi der i forholdet opstår misforståelser, uenigheder og konflikter, at der er skabt afstand imellem jer eller at I har svært ved at snakke med hinanden – er det ikke ensbetydende med en skilsmisse.

Jeg har ofte hørt sætningen “Vi skulle vist være kommet for længe siden”. Ja, for de fleste ville det have været en god idè, før de kom så langt ud, at det kræver noget arbejde at finde ind til hinanden igen.

Samtalerne kan foregå her i min klinik i Vejen eller på Skype.

Et SAMLIVSTJEK kan hjælpe jer på vej mod bedre kommunikation, mere nærvær, samhørighed, samarbejde, fysisk kontakt og sex.

Ofte er det ikke nødvendigt med mere end en samtale eller to, for at finde tilbage på sporet igen.

Jeg oplever at de fleste par oplever en længsel efter at komme tættere på hinanden og få vendt negative følelser til positive.

Og det KAN lade sig gøre!

I bringer begge en rygsæk med ind i forholdet som bl.a. kan indeholde: forskelligheder, evnen til at kommunikere og sige fra på en konstruktiv måde, evnen til at løse konflikter, evnen til at lytte til sin partner, evnen til at vise følelser, manglende selvværd/selvtillid og meget mere.

Parsamtaler hvornår?

Først og fremmest når jeres kommunikation ikke fører til noget konstruktivt eller er gået helt i stå.
Dernæst når I oplever afstand, misforståelser, konflikter som ikke bliver løst, manglende samarbejde, når sexlivet forringes eller helt ophører, når glæden, intimiteten og kærligheden forsvinder, når der opstår jalousi og utroskab eller når I føler ”at et nok er bedst at gå hver til sit”.

Hvad får I for pengene?

Udover at få belyst den situation I står i, får I viden, opmærksomhedspunkter, forståelse for hinanden og konkrete redskaber som I kan bruge i dagligdagen. Derved får I mulighed for at vende det negative til det positive og arbejde på at få et trygt og godt parforhold med mere nærvær, samhørighed og samarbejde samt får lært at tage konflikterne i opløbet.

Kan et forhold reddes med parterapi?

For de flestes vedkommende – JA!

Som bekendt er det bedre at forebygge end at helbrede, så jeg ville ønske at flere par ville benytte sig af tilbuddet om et ”Samlivstjek”, da det er min helt klare overbevisning, at skilsmisse i mange tilfælde kan afværges.

Kan det mod forventning ikke lade sig gøre, er der mulighed for at få ”skilsmissehjælp”. Hvis der er børn involveret vil I som par være forbundet til hinanden resten af jeres liv og det er vigtigt – ikke mindst for børnenes skyld – at ophæve forholdet på en ordentlig måde, så det fremtidige samarbejde kan fungere bedst muligt.

Book en tid til samtale