Kærlighed eller konflikter

15 mar, 2021 | 0 Kommentarer

For mange er parforholdet en stor udfordring. Der følger ingen brugsvejledning med når man som par flytter sammen. Førhen var det generelt far, mor og børn. I dag er der flere forskellige konstellationer når det gælder familier.

Udover familier med egne børn, findes der i dag rigtig mange sammenbragte familier. Fælles for det hele er at familien og dagligdagen skal fungere bedst muligt. Og det er dèr jeg møder parrene med de udfordringer de har i hverdagen både i forhold til hinanden og i forhold til at få familien til at fungere. Jeg har også haft samtaler med en del bonusmødre og bonusfædre som har svært ved at finde balance i dèn rolle.

Forskelligheder 

Begge parter kommer ind i parforholdet med hver sin “rygsæk” bestående af forskellige ting. Opdragelse, holdninger, værdier, selvværd, selvtillid er nogle af tingene. Dertil kommer spørgsmålet om hvorvidt hver af parterne f.eks.  har lært at tage ansvar, har lært at sige ting højt, har lært at lytte og har lært at løse konflikter. Dèt at være mand/kvinde i forholdet giver også udfordringer, uanset konstellationen.

Derudover har den ene eller måske begge parter ting med i “rygsækken” som ikke har været så behagelige enten fra opvæksten eller noget der er sket i tidligere forhold. Og det kommer til at påvirke samlivet. 

Jeg ved at mange par har gået i meget lang tid og følt afstand til hinanden og har svært ved at “få sig taget sammen” til at gøre noget ved det. Uenighederne og konflikterne hober sig op og kommer til at fylde i hverdagen, fordi de ikke bliver løst henad vejen.

Og det kan være svært at komme til en konstruktiv løsning, hvis ikke kommunikationen fungerer optimalt. Og hvad angår kommunikation er det en stor udfordring for mange.

Jeg ved at mange har det svært med ordet “parterapi” fordi det for nogen kan være svært at erkende, at de faktisk har brug for hjælp. Det kan bestemt også være sårbart at erkende at tingene ikke går som forventet.

Samlivstjek 

Jeg ville ønske at flere benyttede sig af at få et “samlivstjek” gerne inden tingene går helt i hårdknude.  For jo længere tid der går med dårlig stemning og skænderier jo længere tid og jo mere arbejde kræver det også, at komme tilbage på sporet igen”. Nogen opgiver desværre og parforholdet brydes. Det er ærgerligt – især hvis der er børn/bonusbørn involveret. En samtale eller to kan faktisk flytte meget. 

Heldigvis har jeg par som kommer engang imellem for at få hjælp i bestemte situationer. Det synes jeg er rigtig dejligt for de når ikke helt derud, hvor de skal arbejde rigtig meget for at finde tilbage til hinanden igen, måske kun en enkelt samtale eller to.   

 

lone hauervig

Skrevet af Lone Hauervig

Jeg er født i 1958, er gift og har 2 børn, 2 bonusbørn samt en flok børnebørn. Jeg startede Sydjysk Parterapi i 2004 og har haft mange par og individuelle klienter igennem min klinik her på Skodborghusvej 4 i Vejen. Desuden har jeg arbejdet med familier, som har haft udfordringer i forhold til konflikter.

Andre blogindlæg

Kommentarer

0 Kommentarer

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book en tid til samtale