Måden at sige det på

4 maj, 2021 | 0 Kommentarer

Vi taler alle med både ord, kropssprog og mimik. Hvordan oplever du at din partner “taler” tildig?

Nogen bruger både ord, kropssprog og mimik ret kraftigt når de vil give udtryk for noget (både noget positivt og noget negativt). Andre holder sig mere tilbage. 

Alt efter hvem vi taler til og med tænker vi måske ikke over hvordan den anden modtager dèt vi siger. 

I en situation hvor du ikke er enig med din partner og hvor du synes at din partner ikke taler pænt til dig, har du så tænkt over om det er måden det bliver sagt på eller de ord din partner siger?

Har du også tænkt over hvordan du selv taler til din partner når du er uenig med ham/hende omkring en bestemt holdning eller en bestemt situation?

Nogen gemmer vrede og usikkerhed bag sarkasme og ironi eller måske en form for humor.

Hvordan udtrykker dú dig?

Vi har alle vores måde at udtrykke os på og det kan være både godt og skidt – i hvert fald i forhold til andre mennesker. Det kan være partneren, familiemedlemmer, kollegerne, chefen m.v. 

Det kan være sundt indimellem lige at stoppe op og tænke over sine egne reaktioner og måden man taler til andre på i stedet for at skyde det hele fra sig, over på andre. 

Jeg oplever meget ofte at parterne kommer med bebrejdelser:

“Det er din skyld”, “DU lytter heller aldrig til mig”, “DU” respekterer ikke dèt jeg siger, “DU” hjælper aldrig til med noget….”

Måske kan du genkende det??

Når ordet “DU” bruges på en bebrejdende måde vil den anden part oftest forsøge at forsvare eller forklare sig fordi han eller hun, har en anden opfattelse. 

En anden udtryksform kunne f.eks. være: “Jeg kunne godt tænke mig at du lytter til det jeg har at sige”, “Jeg vil gerne fortælle dig noget”, “Vil du være rar at….

Netop at bruge ordet “JEG” i stedet for “DU” giver en helt anden indgangsvinkel til en samtale.

Og ja, nogen vil måske tænke at det er lidt “poppet”, men ikke desto mindre vil en samtale forløbe helt anderledes. Prøv det…

Og formår ingen af parterne at lytte til hinanden og prøve på at forstå hvad den anden siger, vil samtalen oftest ende ud i et skænderi eller gå helt i stå. Og hvad kom der så ud af det? Ingenting…. 

Det handler ikke om at få ret!

Det handler om at komme hinanden i møde og blive enige. Der skal ikke være en vinder og en taber i en dialog – begge skal føle sig som vindere. 

Og er man grundlæggende uenige om noget er det også helt OK. Stadig fordi vi alle er forskellige. Så er det også i orden at sige “Jeg er ikke enig med dig, men respekterer at du har en anden holdning”. 

lone hauervig

Skrevet af Lone Hauervig

Jeg er født i 1958, er gift og har 2 børn, 2 bonusbørn samt en flok børnebørn. Jeg startede Sydjysk Parterapi i 2004 og har haft mange par og individuelle klienter igennem min klinik her på Skodborghusvej 4 i Vejen. Desuden har jeg arbejdet med familier, som har haft udfordringer i forhold til konflikter.

Andre blogindlæg

Kommentarer

0 Kommentarer

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book en tid til samtale