De fleste vil sikkert svare JA.

Jeg oplever dog, at når par har levet sammen i nogle år slækkes interessen for hinanden fordi der “går dagligdag i den”. For mange par sker det, at i hverdagens rutiner glemmer de at ”være par”. Begge har måske brug for interessen og omsorgen fra den anden part, men ingen af dem tager initiativ til at ændre noget. De stopper med at snakke sammen om dèt der er vigtigt og parforholdet begynder at knirke. Afstand og konflikter kommer til at fylde mere end godt er.

De praktiske ting og situationer i dagligdagen får fokus – ikke parforholdet. Interessen for hinanden og den tætte dialog afløses af afstand, beskyldninger, afmagt og måske et ønske om at bryde forholdet. Fokus bliver fejl og mangler hos den anden part.

Jeg spørger så:

 ”Hvor blev nærværet, samhørigheden, kærligheden og glæden af??”

Jeg oplever at mange par faktisk savner hinanden. De vil faktisk hinanden, men er kommet derhen hvor det virker uoverskueligt at finde tilbage på sporet. Når de opfordres til at begynde at interessere sig for hinanden, blive nysgerrige på hinanden og forsøge at komme hinanden i møde, ændrer mange ting sig.  

Nogen når desværre derud, hvor det er for sent. De har mistet følelserne for hinanden og har ikke lyst til at arbejde på, at finde ind til hinanden igen. De glemte hinanden henad vejen.

Hver især udvikler par sig som mennesker i løbet af årene. De behov, ønsker, holdninger og værdier som de havde i starten, er måske ikke de samme 5-10-15 år senere – de har ændret sig. Og har parret ikke så meget fokus på hinanden, ”taber de hinanden”. Begrebet ”vi er vokset fra hinanden” opstår. Og ja, måske i en periode, men det skyldes måske at de har ”mistet” interessen for hinanden. De har glemt de snakke som skal opretholde nærværet, samarbejdet og kærligheden til hinanden.

Husker du at spørge din partner hvordan hun/han har det?

Bidrager du med interesse for din partner, hvilke behov og ønsker hun/han har, hvordan din partner har det lige for øjeblikket eller om noget skal ændres? Prøv det….. Det kan måske være en øjenåbner og vejen til noget positivt.

 Jeg oplever at mange par tror de ved hvordan den anden har det eller hvad den anden tænker, ”så der er ikke grund til at spørge”. Det er en stor fejl, for måske er det slet ikke virkeligheden. Vi er som mennesker rigtig gode til at tolke på hvad andre mener eller hvordan andre har det. Det er dog ikke sikkert at det forholder sig sådan i virkeligheden. Og den eneste måde vi kan finde ud af det på, er ved at spørge.

 Det kan godt være en udfordring at skabe forandring i sit parforhold, men det kan lade sig gøre.