Spiller lavt selvværd en rolle i parforholdet?

2 jun, 2023 | 0 Kommentarer

Ja, det gør det

 I er to forskellige mennesker med hver jeres opvækst og dermed hver jeres følelse af selvværd. Selvværdet er forskelligt fra person til person og afhænger af opvækst, livserfaringer, tidligere forhold og hvordan du værdsætter og opfatter dig selv. Det kan påvirke dit parforhold. Lavt selvværd påvirker din adfærd, dine meninger samt dine reaktioner og der kan være flere grunde til at du har udviklet et lavt selvværd.

Er du vokset op i en dysfunktionel familie, har du ikke følt dig hørt eller set og er dine holdninger, ønsker og meninger ikke blevet taget seriøst, vil det påvirke dig i negativ retning. Det kan være at du ikke har lært at sætte sunde grænser og holde fast i dem, at sige nej uden at få dårlig samvittighed, ikke har lært at løse konflikter og formår ikke at sætte ord på, hvad du føler.

Har du følt dig respekteret?

 Har du ikke følt dig respekteret i dine følelser og behov, har følt dig ensom og forladt og ikke følt dig respekteret af dine forældre. Det vil gøre dig usikker, for er du nu god nok? Du vokser op med lavt selvværd og lærer at skjule dine følelser, har svært ved at træffe beslutninger, trækker dig ind i dig selv og tilsidesætter dine egne behov, for at imødekomme din partners. Du bruger meget tid på at tænke over, hvad din partner tænker eller ønsker og prøver at opfylde det. Du kan have svært ved at udtrykke følelser og tanker, fordi du ikke har lært at kommunikere. Du ønsker at være sammen med din partner konstant, vide hvor din partner er, hvad hun/han laver og kan komme til at virke lidt styrende og kontrollerende. Du har behov for din partners tryghed og alligevel vil du måske forsøge at undgå nærhed og fysisk berøring, ved at holde distance til din partner.

Tro på dig selv!

Tror du ikke på dig selv kan du blive en person som undskylder dig selv, trækker dig ind i dig selv (du er ikke vigtig), prøver at forklare eller bliver vred og aggressiv. Du er på overarbejde.

Har du tendens til jalousi på grund af lavt selvværd, kan du komme til at skubbe din partner væk. Du vil måske ubevidst ”teste” om din partner stadig holder af dig og har brug for at din partner fortæller dig det. Jalousi er normalt en bivirkning af lavt selvværd, fordi du ikke føler dig god nok og er bange for at miste din partner. At være lidt jaloux er der ikke noget galt i, men det er fornuftigt at tænke over, hvad der udløser jalousien og få arbejdet med dèt.   

Genkender du noget af ovenstående er det vigtigt for mig at fortælle dig, at du ikke selv er skyld i, at du kan have udviklet et lavt selvværd. Det er noget du har fået med i din ”rygsæk”.

 

lone hauervig

Skrevet af Lone Hauervig

Jeg er født i 1958, er gift og har 2 børn, 2 bonusbørn samt en flok børnebørn. Jeg startede Sydjysk Parterapi i 2004 og har haft mange par og individuelle klienter igennem min klinik her på Skodborghusvej 4 i Vejen. Desuden har jeg arbejdet med familier, som har haft udfordringer i forhold til konflikter.

Andre blogindlæg

Kommentarer

0 Kommentarer

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book en tid til samtale