For de fleste – JA!
Jeg ved det, fordi jeg har oplevet det utallige gange.
Jeg oplever at klienter mange gange kommer til samtale meget sent i forhold til, at de har store udfordringer i deres parforhold.
Det kan f.eks. være:
- dårlig stemning i dagligdagen
- skænderier
- afstand imellem hinanden
- ligegyldighed i forhold til partneren
- afmagt i forhold til at få løst eventuelle konflikter
- manglende lyst til at have fysisk kontakt med partneren (kys og kram)
- manglende lyst til sex
- manglende lyst til at foretage sig noget sammen som par
Der er simpelthen gået ”hverdag” i forholdet… og de mangler redskaber til selv at komme ud af situationen
Jeg hører mange sige: ”vi skulle være kommet for længe siden”…
Og JA, for de fleste ville det have været en rigtig god idé:
- inden afstanden imellem dem opstod
- inden skænderierne udviklede sig til konflikter
- inden de negative tanker fik overtaget
- inden de stoppede med at have fysisk kontakt
- inden tanken om at give op og flytte fra hinanden opstod
- inden skilsmissen var uundgåelig
Der kan gå alt for lang tid med at være negativ, frustreret, ked af det og vred. Og det påvirker både hverdagen, tiden på jobbet og er der børn vil det også påvirke dem. Jeg ved også, at mange forsøger selv at komme igennem krisen. For nogen lykkes det, men det er min erfaring at de fleste har rigtig svært ved, selv at løse problematikkerne.
Og der ér ofte rigtig mange følelser på spil, når forholdet skranter – f.eks.:
- vrede
- afmagt
- ked-af-det hed
- opgivenhed
- følelsen af ikke at være god nok
- følelsen af at ”det ikke nytter noget at fortsætte”
Genkender du noget af det?
Jeg er ret sikker på at i hvert fald nogen vil kunne nikke genkendende til noget af det.
Mange ofrer penge på biler, tandlægebesøg, ferier, indretning af hus m.m. – men hvad med parforholdet?
Er det ikke lige så vigtigt??
Så at række hånden frem og være villig til at samarbejde om at få løst problematikkerne på en positiv måde, er vejen til et godt og trygt parforhold.
Jeg bliver rigtig glad når jeg ser et par efter endt samtale, med et smil om læben, give hinanden et knus og et kys på vej ud ad døren.
De udstråler lettelse og en ”kampgejst” fordi de har fået et nyt syn på, hvordan de kan komme videre på en positiv måde.
Og det er da unægteligt sjovere at have en hverdag hvor samhørighed, god kommunikation, kærlighed, fysisk kontakt og tryghed er i højsæde fremfor en hverdag med afstand, uenigheder og skænderier og manglende fysisk kontakt.
0 kommentarer